<--Tilbage til alle indlæg


Samsø Klubtur 2013 21-23/6/2013 Af: Finn Hammer
25. Feb 2013 kl 22:45
Hej Alle,

Datoen for klubturen ar nu fastlagt til fra Fredag 21/6 til Søndag 23/6 2013.

Klubturen 2013 til Samsø foreslår jeg at lægge Fredag-Søndag, 14/6 - 16/6 2013.
Turen bliver arrangeret indenfor rammerne af et 3-3-15 arrangement, dvs. deltagere fra 3 klubber, 3 dages varighed, 15 deltagere, så får vi tilskud fra unionen.
Jeg agter at arrangere DM i skræntflyvning under turen, og der er allerede vist en del forhåndsinteresse for arrangementet fra andre klubber. Nu får vi se.
Hvis der er væsentlige indvendinger imod datoen, bliver de måske taget efterretteligt, så kom frisk, ellers vil jeg oprette en tilmeldingsliste så snart jeg har fundet ud af hvordan.

Samsø, Skrænter til alle vindens retninger, Øltelt, Jordbær, Hereford steaks (dette år på grillkul fra kulsvierne i Rold), Kartofler, pandekager med is, klubhygge med øl og vin, venskabelig kappestrid, og masser af pragtfuld natur: du kan ikke holde dig væk!


Rette indlæg
   
samsø Af: Morten Thomassen
25. Feb 2013 kl 23:23
Lyder fint, bare der er flyvevejr :-)

Rette indlæg
Samsø Af: Flemming Andersen
26. Feb 2013 kl 07:39
Jeg vil bare sige til Finn s indlæg,vi ønsker kul med Pirelli smag i år,og Italiensk is fra det lille sted,ellers bare super,jeg er med,

Rette indlæg
Samsø 2013 Af: Freddy Pedersen
26. Feb 2013 kl 08:09
UPS ! desværre er den weekend optaget for mit vedkommende ......Træls .

Rette indlæg
Ølteltet bestemmer Af: Finn Hammer
26. Feb 2013 kl 08:21
Hej Freddy,
At du ikke kan komme med ølteltet er en væsentlig indvending, så: Hold it, guys! vi afventer lige nærmere instrukser fra kusken. ;-)


Rette indlæg
Klubturen fastlagt til 21-23/6/2013 Af: Finn Hammer
26. Feb 2013 kl 13:39
Hej alle!

Så er klubturen fastlagt til 21-23/6/2013 idet vi så kan nyde godt af ølteltet, alt andet ville være for fladt.

Finn


Rette indlæg
Samsø Klubtur 2013 21-23/6/2013 Af: Lars Bo Jensen
26. Feb 2013 kl 21:13
Er ølteltet oppe, så kommer jeg :-)

Rette indlæg
Samsø Klubtur eller DM-skrænt? Af: Lars Bo Jensen
01. Mar 2013 kl 09:13
Hej Finn
Du skriver '15 deltager' fra en klub, er det så max 15 deltager pr. klub?
Bliver det en kombi klubtur/Dm-skrænt?
Skrænterne på Samsø er jo ikke de bredeste i Dk, og med 3X15 pgér på en lille skrænt så bliver det jo trængt Hvordan kommer det til at foregå?

MVH
Lars


Rette indlæg
dm skrænt Af: Mads K. Ullitz
02. Mar 2013 kl 10:21
Jeg er også maks klar!:-)

Giver gerne en hånd med hvis der er brug for det!

3-3-15 betyder: at der skal være 3 programsatte dage. Der skal være minimum 15 deltagere i alt. Disse 15 deltagere skal stamme fra minimum 3 forskellige klubber.

MadsU


Rette indlæg
Lidt ændringer i program Af: Finn Hammer
06. Maj 2013 kl 08:03
Jeg har lavet en tilmeldingsliste, brug den!

Jeg kryber til korset, og bekender:
Der bliver ikke skrænt-DM under Samsø turen i år. Jeg har undervurderet arbejdsbyrden i forbindelse hermed, og kaster håndklædet i ringen: det må blive en anden gang.

Men der bliver stegt oksekød, og lavet dejlig mad med dessert, til Lørdag aften middagen, og selvom klubben giver 100kr. per deltagende medlem, bliver det nødvendigt at inkassere et yderligere beløb, hvis du vil spise med.

50kr. skulle kunne gøre det, som betales ved indcheckning på pladsen.


Rette indlæg
Samsø Af: Peter Louis Gade
06. Maj 2013 kl 08:12
Hej Finn. Det lyder godt, men hvor har du lavet den tilmeldingslist?

Rette indlæg
Sådan melder du dig til Af: Finn Hammer
06. Maj 2013 kl 11:44
Du logger ind i 'kun for medlemmer', trykker på knappen mellem Konto og Logbog, den hedder arrangementer og vupti: dér kan du melde dig på!

Rette indlæg
Samsø Af: Lars Bo Jensen
17. Jun 2013 kl 10:41
Ses vi på Samsø

Mvh
Lars


Rette indlæg